Hvordan virker læringsbevis?
Find din branche og opdag på det enkelte kursus, hvad du allerede kan. Når du har svaret på spørgsmål og talt med en fagmand, får du det bevis, der kan åbne døren for et job til dig.
Læringsbevis er en online kursusplatform...
Hos læringsbevis.dk drejer det sig om at give dig bevis på det, du allerede kan.
Hvis du forfølger de ting, du interesserer dig for, vil du have en langt større chance for at få et almindeligt job, hvor arbejdsgiveren betaler for dit arbejde.
Vi ved gennem vores tætte samarbejde med virksomheder over hele Danmark, hvilke ting de sætter pris på, når vi kommer hen til dagligdagen i virksomheden.
Det er IKKE "omstillingsparathed" og at du "trives i et hektisk miljø" og alle de andre fine ord, man beskriver et job i en cykelforretning med. Nej, det er om du kan justere gearene, om du kan skifte dæk og slange, om du kan samle en cykel osv. DET er det vigtige...heldigvis!
Læringsbevis.dk hjælper dig til at øve dig i og få papir på lige netop DIN interesse. For selvfølgelig er der jobs indenfor din interesse, det er bare ikke sikkert, at det er 37 timer til at starte med.
Og bare rolig, vi gætter os ikke frem - vi følger nemlig tæt med, når der er ny forskning. Se bl.a. de her to store undersøgelser og deres konklusioner:
1. Job-First-metoden:
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har på baggrund af en undersøgelse med 5000 udsatte ledige peget på, at det, der hjælper, er fokus på almindelig aflønning og fokus på det, man kan eller interesserer sig for i forvejen.
2. Beskæftigelses-indikator-projektet:
Det handler om at DIN jobkonsulent bliver klædt på til at vejlede dig bedst muligt, så man kan have fokus på dine jobmuligheder og ikke kun dine problemer.
Dig og din jobkonsulent skal bare i gang, så hjælper vi til fra sidelinjen, så din næste arbejdsgiver kan få øjnene op for dig.
Har du været i praktik, ved du nok allerede en del om det, vi vil spørge dig om, og så står vi klar med et bevis på det.
Husk, at det er arbejdsgiverne selv, der fortæller, hvad der er godt at have bevis på. Så du bruger kun tid på noget, som firmaet eller branchen selv efterspørger.